- Retningslinjer for loft- og kælderrum
- Betingelser for overdragelse af loftarealer
- Hvem, hvad og hvor
- Betingelser for sammenlægning af lejligheder
- Retningslinjer for lån af telt
- Loft- og kælderrumsfordeling
- Retningslinjer for brug af værksted
- Ombygning og renovering
- Alle opbevaringsrum får et fast nummer
- Hver lejlighed og butik får tilknyttet 1 fast opbevaringsrum og så vidt muligt af samme størrelse.
- Det rum, der fast hører til lejligheden, skal ligge så tæt på lejligheden som muligt, hvilket vil sige i samme opgang og således, at loftrum hører til de øverste (2. sal og opefter) og kælderrum til de nederste lejligheder (1. sal og nedefter).
- Med mindre andet fremgår af eksisterende købs- eller lejeaftale får hver butik fast brugsret over det kælderrum, der ligger i kælderen med gadesiden umiddelbart under butikken.
- De øvrige rum kan lejes mod betaling – 400 kr. om måneden for et stort rum og 200 kr. for et lille rum.
- Hvis en andelshaver ønsker at leje et af de resterende opbevaringsrum, skal vedkommende søge skriftligt herom til bestyrelsen. Hvis der er flere ansøgere, end der er rum til, vil den/de andelshavere, der har højest anciennitet iflg. foreningens anciennitetsliste have fortrinsret på rummet.
- Da butikkerne allerede anvender flere rum end det fast tilknyttede, har de ikke mulighed for at leje yderligere rum. Til gengæld vil de få tilbud om mod betaling (til priserne angivet ovenfor), at leje de rum mod gårdsiden, som de allerede anvender på nuværende tidspunkt.
- Da der går fælles VVS- og rørinstallationer mv. igennem kælderrummene, skal bestyrelsen have udlevet en nøgle til samtlige kælderrum.
- Den faste plan over samtlige rum og fordelingen heraf uddeles til alle andelshavere (og erhvervslejere), ophænges i opgangen samt udleveres til IP-administrationen.
- Hvis en andelshaver, som har lejet opbevaringsrum, fraflytter andelsboligforeningen, skal rummet på ny udbydes til leje blandt herboende andelshavere og efter indeværende retningslinjer.
- Opsigelse af leje af opbevaringsrum skal meldes til bestyrelsen senest inden påbegyndelse af den måned, hvorfra opsigelsen skal træde i kraft.
- Det skal altid annonceres ved opslag i opgangene, når der er ledige opbevaringsrum til leje.
- Lejede rum må udelukkende anvendes til opbevaring. Yderligere anvendelse af rummene fordrer særlig godkendelse fra bestyrelsen.
- Bestyrelsen kan til hver tid inddrage retten til at leje et opbevaringsrum ved manglende eller forsinket lejeindbetaling.
Kontakt bestyrelsen på mail bestyrelse@thulens.dk eller ved at lægge en skrivelse i den sorte postkasse i hovedgangen til Godthåbsvej 56, hvis du ønsker at leje et loft eller kælderrum
På den ordinære generalforsamling den 21. maj 2007 fik 3 andelshavere tilladelse til at overtage loftsarealerne umiddelbart over deres oprindelige lejligheder. I den forbindelse vedtog generalforsamlingen en række betingelser, der gælder for andelshavere, som ønsker at inddrage loftsarealer (jvf. bilag til indkaldelsens pkt. 5c – OGF 21. maj 2007).
Hvis du bor i en af foreningens lejligheder på 4. sal og overvejer at inddrage loftet til din lejlighed, skal du stille forslag om det på en ordinær generalforsamling.
Hvis generalforsamling vedtager dit forslag om at købe loftet, vil det i så fald skulle ske efter nedenstående betingelser, der vil indgå som krav fra foreningens side i en købsaftale:
- Køber modtager 100 % kompensation for alle udgifter knyttet til at gøre rummet egnet til beboelse. Dette gælder ikke for specielle rum (køkken, baderum, terrasse, kvist etc.). Naglefaste forbedringer som f.eks. indbygningsskabe, rumdelervægge, gulvvarme, håndklædetørring, kuppellys etc. kompenseres der heller ikke for.
- Køber kan ikke påregne forbedringsværdi for de udgifter, der er ydet kompensation for.
- Ved videresalg af lejligheden vil de udgifter, der udløste kompensation, ikke indgå i den samlede overdragelsessum. Øvrige forbedringer vurderes i forbindelse med salg i henhold til gældende lovgivning, samt vedtægter og praksis i andelsboligforeningen.
- Køber betaler den gældende andelskrone på tidspunktet for underskrivelse af aftale om køb. Afregning sker først efter, at udvidelsen er færdiggjort, det beboelige loftareal er opmålt af en uvildig landmåler og købsaftalen underskrevet.
- Andelshaveren er forpligtet til at betale boligafgift for loftets samlede areal fra og med den 1. i måneden efter, at andelshaveren har taget loftet eller dele heraf i brug til almen beboelse. Er loftet taget i brug til almen beboelse, før loftudvidelsen er endeligt færdiggjort, skal andelshaveren i forbindelse med overdragelsen indbetale boligafgift med tilbagevirkende kraft for den periode, loftet har været anvendt til beboelse.
- Boligafgift for de nye m2 erlægges iht. gældende fordelingsnøgle i foreningen.
- Udgifter til opmåling af loftet deles ligeligt mellem andelsboligforeningen og andelshaveren.
- Så snart udvidelsen er godkendt af kommunen ved ibrugtagningstilladelse har køber pligt til at melde det nye samlede BBR-mål for lejligheden til den relevante myndighed.
- Efter underskrivelse af aftale om køb har køber 3 måneder til at påbegynde udvidelsen. Arbejdet skal være afsluttet senest 12 måneder efter påbegyndelse.
- Enhver form for byggearbejde skal overholde bygningsreglementet af 1995 udfærdiget i medfør af §§ 3, 5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993 samt være godkendt af Frederiksberg Kommunes tekniske forvaltning.
- Aftale om køb kan annulleres, hvis Frederiksberg kommune ikke godkender udvidelsen, og herunder at der ikke foreligger ibrugstagningstilladelse fra kommunen.
- Bestyrelsen skal godkende købers materialevalg, hvis der skal ydes kompensation for det pågældende materiale.
- Kompensationen udbetales/modregnes i forbindelse med endelig afregning.
- Kompensation kan ikke overskride den endelige købspris (ekskl. gebyrer etc. i forbindelse med købet).
- Evt. uenighed vedr. størrelsen af den økonomiske kompensation afgøres af en uvildig byggesagskyndig.
Foreningens administrationsselskab og faste administrator?
Cobblestone Administrationshuset A/S
Gammel Køge Landevej 57, 3. sal
2500 Købehavn
Tlf. 70 22 22 15
kontakt@cobblestone.dk
Hvordan kommer du i kontakt med bestyrelsen eller foreningens gårdlaugsrepræsentant?
Send en mail til bestyrelse@thulens.dk eller læg en skrivelse i den sorte postkasse i hovedopgangen til Godthåbsvej 56.
På www.thulens.dk finder du relevante dokumenter og oplysninger om foreningen (vedtægter, årsrapporter osv.) Du finder også vigtige dokumenter om foreningen på vores google konto drev: beboer@thulens.dk Adgangskode: Få den oplyst hos bestyrelsen
På http://karre2frb.wordpress.com/ finder du relevante oplysninger om gården (gårdregler, skralderegler osv.) Du kan abonnere på nyheder om gården.
Hos ABF finder du også relevante oplysninger. Bruger: formand@thulens.dk, adgangskode: Få den oplyst hos bestyrelsen
Har du problemer med din lås eller har du låst dig ude?
Kontakt AZ låseservice på Rolfsvej 18 eller på tlf.nr.: 38 33 34 35
Mangler du/har du mistet nøgle til port eller gadedør, skal du kontakte bestyrelsen. Du opkræves for nøglen via boligafgiften.
Forsikring: Har du brug for forsikring i forbindelse med ejendommen kontakt Søderberg & Partners på 3311 4828
Har du problemer med varmen?
- Prøv først at udlufte dine radiatorer, og virker det ikke, skal du forhøre dig hos dine naboer, om de har varme.
- Ved lejlighedsombygninger i opgangen, skyldes problemet måske manglende vand på anlægget. Kontakt bestyrelsen.
- Kan du ikke selv løse problemet, kan du kontakte Alltech VVS på tlf.nr.: 38 34 25 10 eller mobilnr. 40 72 23 43
- Skyldes problemet manglende udluftning af dine radiatorer/motionering af ventiler, skal du selv betale, mens foreningen betaler, hvis fx radiatorventilen er defekt eller problemet skyldes generel defekt på foreningens varmeinstallationer.
- Kontakt altid bestyrelsen, hvis der er tale om problemer foreningen skal betale for, ved lejlighedsombygninger i din opgang eller hvis du skal vedligeholde eller ændre installationer i din lejlighed.
Har du problemer med vandet?
- Prøv først at rense alle filtrene i dine vandhaner, og virker det ikke, så forhør dig hos naboer, om de har samme problem.
- Har der været lukket for vandet i ejendommen skal du bede dine underboer om at lukke helt op for vandhanerne i nogle minutter, så der kommer gang i cirkulationen. Der kan også være rust/kalk i anlægget; så rens filtrene.
- Kan du ikke selv løse problemet, kan du kontakte Alltech VVS på tlf.nr.: 38 34 25 10 eller mobilnr. 40 72 23 43
- Udgifter til udbedring af lodrette rør, faldstammer og foreningens fælles vandinstallationer dvs. inklusive stophanen og vandmåleren betales af foreningen, mens du selv betaler for skader på dine egne VVS-installationer og vandrette rør.
- Kontakt altid bestyrelsen, hvis der er tale om problemer foreningen skal betale for eller hvis du skal vedligeholde eller ændre på installationer i din lejlighed.
Har du problemer med strømmen?
- Mangler der et batteri til røgalarmen eller en ledpære i din opgang, finder du et i din opgang. Skift selv til nyt.
- Kontakt El-team på tlf.nr.: 43 42 03 00 eller 21 27 27 87, hvis du har problemer med strømmen i din lejlighed.
- Udbedring af problemer med el i din lejlighed betaler du selv for. Se vedtægtens § 9.
- Kontakt altid bestyrelsen, hvis der er tale om problemer med foreningens fælles el-installationer.
Skal du sælge din lejlighed?
- Kontakt El-team for el-eftersyn af lejligheden.
- Kontakt Alltech for VVS-eftersyn af lejligheden.
- Kontakt Vurderingsmanden.dk v/Christian Bjørnson, cbj@focus2.dk, tlf: 88 17 87 03 for et syn af lejligheden.
- Kontakt herefter bestyrelsen for at få lejligheden slået op til salg på foreningens interne lister og send ovenstående rapporter til bestyrelsesformanden og Cubus. Cubus udleverer herefter nøgletal for foreningen og for din lejlighed, som du skal udlevere til køber. Sælger betaler for synsrapporterne og udgift til nøgletal, og er forpligtet til at udbedre manglerne.
Husk at få aflæst dine vand og varmemålere af ISTA-Clorius, dine el-målere af Ørsted og (hvis du har gaskomfur) dine gasmålere af Frederiksberg forsyning i forbindelse med, at du flytter. Husk også at melde flytning samme steder!
Skal du sætte din lejlighed i stand?
- Kontakt ALTID bestyrelsen i god tid med henblik på at få godkendt byggeprojektet af foreningen. Se vedtægtens § 10.
- Kontakt By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune på tlf.nr.: 38 21 41 20 / mail: bpm@frederiksberg.dk med henblik på at søge om godkendelse af dit byggeprojekt. Byggetilladelsen skal sendes til bestyrelsen inden du bygger om.
- Kontakt By, Byggeri og Ejendomme med henblik på at få byggeprojektet færdigmeldt og endelig godkendt, enten ved ibrugtagningstilladelse eller godkendelse fra kommunen. Ibrugtagningstilladelse skal sendes til bestyrelsen.
TV, Internet og Telefoni?
Der er installeret fælles bredbånd, tv-signal mv. til lejlighederne i ejendommen fra FIBIA. Vi har en foreningsaftale, der sikrer din pris. Du aftaler med FIBIA, hvilket abonnement du ønsker hos dem. Kundeservice tlf.nr.: 70 29 24 44 eller mail: fibernet@fibia.dk
Betingelser for sammenlægning af lejligheder er vedtaget på ordinær generalforsamling 15. maj 2006 og endeligt vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 28. juni 2006. Det blev desuden vedtaget, at der ikke er begrænsninger for antal sammenlægninger.
Reglerne for sammenlægning:
- Alene nabolejligheder i samme opgang kan lægges sammen. Der kan således ikke ske sammenlægning fra opgang til opgang.
- Samtlige udgifter i forbindelse med sammenlægningen skal udredes af andelshaveren
- Ansøgning om samtykke til at nedlægge en bolig ved sammenlægning skal indsendes af køberen til kommunen senest 4 uger efter underskrift af overdragelsesaftalen.
- Ansøgning om byggetilladelse skal indsendes af køberen til kommunen inden 3 måneder efter overtagelsen af lejligheden. Færdigmelding af byggearbejder skal indsendes af køberen til kommunen senest l2 måneder efter opnået byggetilladelse. Bestyrelsen skal have tilsendt kopier af samtlige ansøgninger og tilladelser.
- Når sammenlægningen er tilendebragt og ibrugtagningstilladelse er udstedt, udfærdiges ny købsaftale og nyt andelsbevis for den samlede lejlighed.
- Køberen har pligt til at melde det samlede BBR-mål for den sammenlagte lejlighed til den relevante myndighed, så snart sammenlægningen er tilendebragt og der er udstedt ibrugstagningstilladelse fra kommunen.
- En sammenlagt lejlighed kan maksimalt have et loftrum eller kælderrum
- Hvis flere andelshavere ønsker at sammenlægge med en ledig andel, er det den andelshaver med størst anciennitet, som har førsteret til sammenlægning.
- Hvis den ene hoveddør blændes indefra, skal der af hensyn til brandvæsenet sættes skilt ude på døren herom” Såfremt den ene dør mod bagtrappe ønskes blændet skal dette ske ved tilmuring og i øvrigt i overensstemmelse med byggemyndighedernes krav. Køber er i øvrigt forpligtig til at reetablere bagtrappen, så det ikke kan ses fra bagtrappen, at hoveddøren er blændet.
- Enhver sammenlægning skal godkendes af Frederiksbergs Kommune og bestyrelsen skal forelægges ibrugtagningstilladelse fra kommunen, før sammenlægning kan anses som endelig godkendt.
Du kan låne foreningens selskabstelt gratis!
Foreningen har et selskabstelt på 5 * 8 meter.
Som andelshaver kan du låne det gratis til privat brug. Hvis teltet anvendes i ejendommes gård, skal du betale et depositum på 500 kr., mens du skal betale 1795 kr. i depositum, hvis teltet anvendes andetsteds end i gården.
Du får selvfølgelig dit depositum tilbage, hvis teltet tilbageleveres i samme stand som ved udlån.
Medmindre andet aftales må teltet højst være opstillet i 4 dage ad gangen, før det atter skal nedtages.
Bestyrelsen er ansvarlig for udlån af telt samt afregning af depositum.
Hvis du vil låne teltet, skal du henvende dig til bestyrelsen per mail bestyrelse@thulens.dk eller ved at lægge en skrivelse i den sorte postkasse i hovedopgangen til Godthåbsvej 56
Kælder 54
- Rum nr. 1: – Godthåbsvej 54 st. th.
- Rum nr. 2: – Udgået
- Rum nr. 3: – (Stort ekstra-rum) – lejet af Godthåbsvej 54, 4. th.
- Rum nr. 4: – (Stort ekstra-rum) – lejet af Godthåbsvej 56, 3.. tv.
- Rum nr. 5: – Godthåbsvej 54, 1.tv.
- Rum nr. 6: – (Stort Ekstra-rum) – Til leje!
- Rum nr. 7: – Godthåbsvej 54, 1.th.
Kælder 56
- Rum nr. 8: – (Stort Ekstra-rum) – Lejet af Godthåbsvej 56, 1. tv.
- Rum nr. 9: – Godthåbsvej 56, 1.tv.
- Rum nr. 10: – (Lille ekstra-rum) – Lejet af Godthåbsvej 56, 3. tv
- Rum nr. 11: – (Lille ekstra-rum) – Lejet af Ærøvej 2 (Gohan)
- Rum 12: Godthåbsvej 56, st, th (De varme Gryder)
- Rum nr. 13: – Godthåbsvej 56, 1. th.
- Rum nr. 14: -Godthåbsvej 56, st. tv.
Kælder Ærøvej
- Rum nr. 15: – (stort ekstra-rum) – lejet af Gohan
- Rum nr. 16: – (stort ekstra-rum) – lejet af Gohan
- Rum nr. 17: – Ærøvej 2, Gohan
- Rum nr. 18: – Ærøvej 2, st., th.
- Rum nr. 19: – Ærøvej 2, st., tv.
- Rum nr. 20: – Ærøvej 2, 1., tv.
- Rum nr. 21: – Ærøvej 2, 1., th.
Loft 54
- Rum nr. 22: – Godthåbsvej 54, 2. sal
- Rum nr. 23: – Godthåbsvej 54, 3.sal
- Rum nr. 24: – Godthåbsvej 54, 3., tv.
- Rum nr. 25: – Godthåbsvej 54, 4., tv.
- Rum nr. 26: – Godthåbsvej 54, 4., th.
- Rum nr. 27: – (Lille ekstra-rum), lejet af Godthåbsvej 54, 2. sal
- Rum nr. 28: – (Ekstra lille ekstra-rum), lejet af Godthåbsvej, 54, 4. th
Loft Ærøvej
- Rum nr. 29: – Godthåbsvej 56, 4., th.
- Rum nr. 30: – Godthåbsvej 56, 3., th.
- Rum nr. 31: – Ærøvej 2, 3., tv.
- Rum nr. 32: – Godthåbsvej 56, 4., tv.
- Rum nr. 33: – Ærøvej 2, 2., tv.
- Rum nr. 34: – Ærøvej 2, 2., th.
- Rum nr. 35: – Ærøvej 2, 4., tv.
- Rum nr. 36: – (Lille ekstra-rum) Lejet af Godthåbsvej 54, 3. sal
- Rum nr. 37: – Godthåbsvej 56, 2., tv.
- Rum nr. 38: – Ærøvej 2, 4., th.
- Rum nr. 39: – Ærøvej 2, 3., th.
- Rum nr. 40: – Godthåbsvej 56, 2., th.
- Værkstedet må bruges af alle beboere i A/B Thulens Hjørne af 1980. Børn skal ledsages af voksne, der har ansvar for børnene.
- Brug af foreningens værktøj er frit for beboerne. Alt værktøj skal behandles med omhu. Brug af materialer, fx sandpapir skal beboeren selv erstatte efterfølgende. Pensler skal rengøres straks efter brug eller erstattes med nye.
- Brug af støjende elektriske maskiner må kun foregå i tidsrummet kl. 8 – 20.
- Såfremt beboerne i lejligheden ovenover værkstedet beder om det, skal støjende aktiviteter begrænses, fx ved at arbejde udenfor i gården.
- Efter brug skal affald fjernes og værkstedet rengøres. Dvs. maling tørres op, gulv og arbejdsbord støvsuges, værktøj lægges på plads.
Andelsboligforeningen har vedtaget forskellige regler, der vedrører vedligehold og forandringer af din an- delsbolig.
I VEDTÆGTERNE finder du reglerne i §§ 9 og 10.
Desuden omfatter vores HUSORDEN – især pkt 1 og 3 – bestemmelser, som du skal være opmærksom på, fx hvilke tidspunkter på døgnet, hvor du ikke må støje med maskiner, og hvornår du skal varsle dine naboer.
Hvis du skal udføre forandringer i din bolig, er det vigtigt at du i god tid tager kontakt til bestyrelsen, som både skal give dig en fuldmagt til forandringer, når du skal søge byggetilladelse i Kommunen og sikre at ejendommen ikke tager skade i forbindelse med din ombygning.
Endelig skal du være opmærksom på, at arbejder, der kræver en byggetilladelse fra Kommunen, ikke må iværksættes før denne byggetilladelse foreligger, og den er forevist bestyrelsen.
Det er altid andelshaverens ansvar, at byggearbejderne er udført lovligt i henhold til gældende bestemmel- ser.
Dette er blandt andet vigtigt, så vi undgår varige skader på ejendommen, såsom vandskader, brand, angreb af skimmelsvampe eller sætninger i murværket o.l.
Når du skal bygge om eller renovere, beder vi dig passe på gadedøre og trappeopgange, især når du bærer store byggematerialer op eller byggeaffald ned ad trapperne.
Vi forventer, at du dagligt sørger for at trappen er ryddet for byggeaffald eller støv. Hvis du laver skader på døre eller vægge, forventer vi, at du behjælpelig med en reparation.
Kontakt evt. bestyrelsen om det. Vi har ofte den rigtige maling stående i kælderen.
Dette skal du især være opmærksom på:
Arbejde på foreningens rør eller el:
Skal du ændre rørføring af vand eller varmerør, skal du altid have dette godkendt af bestyrelsen.
Skal du have udskiftet rør på grund af tæring, skal bestyrelsen medinddrages for at vurdere, om der også skal skiftes i etageadskillelsen. En sådan udskiftning betales af foreningen.
Skal du foretage ændringer i eller tilkoblinger til foreningens installationer, skal du benytte foreningens fa- ste VVS firma eller elektriker (Se navne og telefonnr. I notatet ”Hvem, hvad, hvor”).
De ved hvordan vores installationer er koblet sammen, og hvor der kan lukkes midlertidigt for vand eller varme med mindst mulig gene for naboerne. Desuden er vores rør gamle og skal behandles varsomt.
Hvis du alligevel vælger at bruge din egen håndværker, og der opstår en skade på foreningens installation, skal du betale for udbedring af skaderne (Vedtægtens §9, stk. 1). Der kan være andre andelshavere omkring dig, der er afhængig af, at foreningens installationer virker korrekt.
Du skal ligeledes være opmærksom på varslingsbestemmelserne i husordenen pkt. 3 med hensyn til ind- greb i installationerne
Centralsug: Andelsforeningen har etableret en central udsugning fra alle lejligheder.
Den virker på den måde, at der trækkes frisk luft ind gennem de spjæld, der sidder foroven i alle vinduer. Luften suges ud og op over taget gennem en ventilationsåbning i dit bad/toilet. Hvis du har installeret et badeværelse, skal din lovpligtige ventilation kobles på her. Ventilationsrøret fører fra dit badeværelse til loftet, hvor alle ventilationsrør i din side af opgangen samles og føres over taget til det fri. Det er her moto- ren til ventilationen sidder.
Emhætte: Har du installeret en emhætte i det oprindelige køkken, har du 2 muligheder for tilslutning. Enten vælger du en emhætte med recirkulation eller også skal udsugningen fra emhætten føres ud til det fri gennem muren. Skal du lave et hul i muren, skal du ikke have en byggetilladelse fra Kommunen, men en tilladelse fra bestyrelsen inden du laver hul i muren.
Hvis du vælger at flytte det oprindelige køkken til et andet rum i lejligheden, skal udsugningen fra emhæt- ten altid føres ud til det fri gennem muren. Såfremt det er til facaden mod gaden, skal du formentlig også have en tilladelse fra Kommunen foruden godkendelsen fra bestyrelsen. Vores ejendom er bevaringsvær- dig, og Kommunen har derfor strenge regler for udseendet mod gaden.
Udsugningen fra emhætten må aldrig kobles på en eksisterende skorsten. Det er brandfarligt og kan også give fugtskade i ejendommen. Den må heller ikke kobles på centralsuget i badeværelset. Dette er også på grund af brandfaren.
Hvis du vil fjerne eller flytte en væg:
Skal du fjerne en bærende væg, kræver det en ingeniørberegning, da du skal være sikker på, at ejendom- men kan holde til det.
Hvis den bærende væg ligger overfor en karnap, skal du være opmærksom på, at væggen også bærer hele karnappen. Derfor skal du også have en ingeniør beregning, der viser hvilken betydning fjernelse af væggen har for bæreevnen for alle karnapperne i din side af opgangen.
Dette kræver også en fuldmagt fra bestyrelsen og en byggetilladelse fra Kommunen, ligesom bestyrelsen skal se godkendelsen, inden du iværksætter arbejdet.
Skal du fjerne en ikke-bærende væg, skal du også have bestyrelsens tilladelse, før du går i gang.
Du bør kontakte bestyrelsen for vejledning om, hvilke vægge er bærende og hvilke ikke er bærende.
Hvis din ombygning kræver, at du skal have adgang til nabo eller underbo:
Du skal iflg. vedtægternes § 10 have adgang til en nabos lejlighed, hvis det er nødvendigt for din ombyg- ning. Men naboen har krav på et varsel på 4 uger, og du er forpligtet til at sørge for, at evt. skader hos na- boen reetableres indenfor en rimelig frist fastsat af bestyrelse.
